Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Forældresamarbejde

På Skolen på Amagerbro vægter vi samarbejdet med forældrene højt, og vi anser et velfungerende samarbejde som en vigtig faktor for, at et barn får en god skolegang. Det daglige samarbejde omkring en klasse på Skolen på Amagerbro foregår i løbende dialog mellem elever, forældre og lærere. Da lærere og forældre har det tætte samarbejde omkring eleven i dagligdagen, er det vigtigt, at parterne har tillid til hinanden. Vi tilstræber at opbygge denne tillid ved at afholde konstruktive forældremøder, have en løbende dialog om den enkelte elev og lave relevante sociale arrangementer for årgangene.

Her på skolen forventer vi, at forældrene deltager aktivt i barnets skoleliv, er tillidsfulde samarbejdspartnere omkring klassens trivsel, og forholder sig til skolens værdigrundlag. Den daglige dialog mellem forældre og skole foregår primært via Aula. Her vil forældrene også kunne følge med i deres barns klasses aktiviteter via ugeplaner, opslag på "Opslagstavlen" og nyhedsbreve. Det er også muligt for forældrene indbyrdes at kommunikere om aktuelle emner på Aula.

Som skole har vi et ansvar for at følge elevernes læring på tæt hold. Alle elever skal trives og være i udvikling, og alle elever skal motiveres for at udvikle kompetencer, så de efter 10 års skolegang er parate til at begynde på en ungdomsuddannelse. Alle elever skal hos os lære, at de er en del af et fællesskab, og at den enkelte sammen med andre kan mere.

Vi ser forskellighed som en styrke og et grundlag for både at tilegne sig ny viden samt at få nye erfaringer.