Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Overgangen fra børnehave til KKFO og skole

På Skolen på Amagerbro starter børnene allerede i maj måned i vores KKFO (Københavns Kommune Fritids Ordning). På KKFOen og skolen kaldes de kommende 0. klasses børn for ”forårsbørn”. Før skolestart tager Forårsbørnene del i vores "forårsbørnsforløb" på vores KKFO i samarbejde med de kommende lærere fra 0. klasserne. Forløbet har til formål at at børnene kan møde deres nye venner og kommende klassekammerater, samt få kendskab til KKFOen inden skolestart.

Se her en kort film der viser vores lokaler og personale til forårsbørn.

https://youtu.be/Gqhphx5p9NQ

 

Vidensoverdragelse

I København har vi en målsætning om, at alle børn får en god overgang, hvis de skal skifte mellem dagtilbud eller starte i skole og KKFO.


Når vi laver vidensoverdragelsen understøtter vi dette ved at sikre kontinuitet i barnets liv og en god modtagelse af barnet i det nye , så overgangen bliver så tryg som mulig for barnet, hvor det modtagende tilbud kan tilrettelægge modtagelsen ud fra beskrivelser af barnets behov og interesser.

De oplysninger om barnet, der skal overføres om barnet bliver samlet i barnets Børneprofil i Hjernen&Hjertet. Vidensoverdragelsen sker automatisk i Hjernen&Hjertet , når barnet er indskrevet i det nye i pladsstyringssystemet.

Vidensoverdragelsen overføres automatisk, når barnet starter i en folkeskole i København. Skolen har adgang til vidensoverdragelsen i Hjernen&Hjertet fra den 1. marts. 

 

Forårsbørnsforløbet

I de første 8 uger, vil de nye forårsbørn tage del i vores forårsbørnsforløb. Vi ønsker at give børnene en tryg og rolig begyndelse på deres skole- og KKFO liv. Det er en stor forandring for både børn og forældre at starte på KKFO og i skole, og I kan se frem til en periode med stor udvikling hos jeres børn. Det fortæller vores erfaring os i hvert fald.

Med forårsbørnene arbejder vi ud fra vores nøje tilrettelagte indsats, hvor vi har fokus på børnenes udvikling og potentialer i forhold til sprog, relationer, personlige- og sociale kompetencer.

I forårsperioden vil børnene deltage i forkellige voksen- og  børneinitierede aktiviteter i formiddagstimerne og efterfølgende en almindelig KKFO eftermiddag med ’fri leg’ og til- og fravalg af forskellige udbudte aktiviteter.

 

Første dag

Den første dag er en fest dag, hvor vi alle skal være sammen før første gang. Det er en dag med mange indtryk og nye oplevelser. Vi ser gerne på den første dag, at I forældre er sammen med jeres børn på KKFOen, i det omfang det er muligt, Således kan forældrene også være med til denne særlige dag. 

Vi holder frugtmøde kl. 9.45. Det er derfor vigtigt, at børnene er på KKFOen senest kl. 9.30.

Vi spiser madpakker kl. 11:30

Resten af dagen vil gå med at lære hinanden og den nye fritidsordning at kende.

 

 

Ugeprogram

Forældrene til vores forårsbørn vil modtage programmer for hver uge i Forårsbørns perioden. Her vil ugens aktiviteter og tema præsenteres sammen med eventuelle praktiske informationer. Dette ugeprogram fungere som et samtale værktøj til børn og forældre, båden inden den nye uge, men også i løbet af ugen.  Programmet for de første to uger modtager forældre umiddelbart inden start på KKFOen via Eboks. Efterfølgende modtages programmerne i AULA.

Dokumenter

Velkomst folder til nye forældre 2023.pdf

Shape Created with Sketch.