Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

UU-vejleder

Skolens UU-vejleder hedder Ole Wenkens, og kan vejlede jer og jeres barn fra 7. og op til 9. klasse ift. ungdomsuddannelse, uddannelsesparathed og erhvervspraktik. Vejledningen foregår såvel kollektivt som individuelt, og kan bestå af både samtale, information, undervisning og praktiske aktiviteter.

I 7. klasse møder dit barn Ole for første gang, og han vil fortælle om de forskellige ungdomsuddannelser, og introducerer uddannelsesparathed.

I 8. klasse fortæller han mere om ungdomsuddannelserne, og eleverne besøger nogle af dem. Der arbejdes med uddannelsesparathed, og eleverne bliver uddannelsesparathedsvurderet til deres uddannelsesønsker. Eleverne skal også i erhvervspraktik.

I 9. klasse laver Ole vejledningsaktiviteter, så dit barn bliver klar til at træffe et valg om, hvad der skal ske efter 9. klasse.

Endvidere kommer eleverne på uddannelsesmesse i Bella Centeret.

I begyndelsen udsendes et nyhedsbrev med årets aktiviteter i AULA til forældre og elever. På første forældremøde giver UU-vejleder Ole informationer om årets arbejde med vejledningsaktiviteter.

Du kan læse mere her: https://uu.kk.dk/indhold/grundskolen-1

 Ole Wenkens kan kontaktes på telefon 27 22 94 10 eller mail olwenk@kk.dk