Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Pædagogisk tilsyn

Pædagogisk tilsyn i KKFO’er

Jf. Dagtilbudslovens § 5 er kommunen forpligtet til at føre pædagogisk tilsyn med alle fritidstilbud oprettet efter Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. for børn og unge.  Det pædagogiske tilsyn skal sikre, at fritidstilbuddene efterlever de lovgivningsbestemte og kommunale rammer for dagtilbud. Tilsynet i fritidscentre gennemføres af pædagogiske konsulenter fra Fagligt Center.

Ifølge folkeskoleloven er det skolebestyrelserne, der fører tilsyn med KKFO’er. Det er besluttet i Københavns Kommune, at der derudover gennemføres et årligt pædagogisk tilsyn på alle KKFO’er. Tilsynet gennemføres af en pædagogisk konsulent fra områdeforvaltningen og følger principperne for tilsyn i fritidshjem oprettet efter dagtilbudsloven, samt det gældende tilsynskoncept, der er besluttet i Københavns Kommune.

 

Læs mere her i ”Vejledning til pædagogisk tilsyn”

 

Pejlemærker og mål for Fritidsinstitutioner

Dagtilbuddene i København arbejder ud fra seks politisk vedtagne pejlemærker for pædagogisk kvalitet i tilbuddene fra 0 – 18 år. Fokus i forhold til de enkelte mål vil – for de enkelte institutionstyper – være varierende afhængigt af børnene / de unges alder, da børnene / de unges muligheder, behov og interesser for et aktivt fritidsliv ændrer sig over tid bl.a. som følge af øget mobilitet og selvstændighed.

 

Læs mere her i ”Pejlemærker og mål for Fritidsinstitutioner”

 

¹ https://www.uvm.dk/Dagtilbud/Love-og-regler